SPILDEVANDSANLÆG
Omfattende renovering af spildevandsanlæg i Roskilde
Fors Spildevand Roskilde A/S er netop nu i gang med en omfattende renovering af et spildevandsanlæg med tre overløbsbassiner i Roskilde.
Bassinanlægget er bygget i starten af 1996 og gennemgår netop nu, en større genisolering af dæk over bassiner og overfladebehandling af væg og gulv.
Anlægget er underjordisk og strategisk placeret i Roskilde, hvilket efter den gennemgribende renovering giver mulighed for at håndtere de næste mange års spilde- og regnvand.
Fugtisolering af høj kvalitet
Velosit Danmark er med på opgaven efter tæt dialog samt samarbejde med DanCoat Entreprise ved Ulrick Calender.
Her blev produktvalget til fugtisolering af den fritlagte betonkonstruktion i tankene VELOSIT WP120 cement-polymerbaseret fleksibel sprøjtemembran.
Produktet egner sig til coating og beskyttelse af rensningsanlæg. Det er via sin hurtighærdende egenskab – selv uden luftkontakt – ideel, hvor risikoen for tidlig vandpåvirkning er til stede.
Opgavens omfang er to tanke som begge er tætnet med 2,5-3,0 mm Velosit WP120:
- Tank OC19 udføres på vægge og gulv ca. 1600 m2
- Tank OC11 udføres på gulv ca. 680 m2
FAKTA
- Bygherre: Bygherre FORS A/S
- Rådgiver: Sweco
- Hovedentreprenør: Jorton A/S
- Underentreprenør: Dancoat Entreprise A/S (udførende i indvendige tanke)
ANVENDTE VELOSIT-PRODUKTER
- VELOSIT WP 120
2-komponent højfleksibel vandtætningsmembran, velegnet til DGNB certificerede byggerier
HVIS DU VIL VIDE MERE
- Christian Vestergaard
- Mobil: +45 30 52 51 55
- E-mail: cv@velosit.dk