Velosit Danmark flytter aktiviteterne til Vejle

Velosit Danmark tager nu et stort skridt i virksomhedens udvikling og flytter til nyt domicil på Ulvevænget 3B i Vejle.
Flytningen markerer en vigtig milepæl for virksomheden. Selvom det er med en vis portion vemod, at vi siger farvel til adressen, hvor Velosit Danmark blev etableret, er vi samtidig stolte af at tage næste skridt i vores vækstrejse.
De nye rammer er valgt for at understøtte den udvikling, virksomheden har oplevet gennem de seneste år, og for at skabe de bedste betingelser for fremtidig vækst.
Med en central placering tæt på motorvejsnettet samler Velosit Danmark nu sine aktiviteter i Vejle. Det nye domicil bliver omdrejningspunktet for virksomhedens fremtidige aktiviteter og skal bidrage til både mere effektive arbejdsgange og et endnu stærkere samarbejde med kunder og samarbejdspartnere.
De nye faciliteter omfatter 200 m² moderne og nyrenoverede kontorlokaler samt 500 m² isolerede lagerfaciliteter. Sammen med virksomhedens lager- og produktionsfaciliteter i Tyskland giver det Velosit Danmark den kapacitet, der skal til for at understøtte den fortsatte vækst.
Flytningen af lageret til Vejle sker i løbet af august og er en del af ønsket om at samle kontor- og lagerfunktioner under samme tag. Det skal skabe en mere strømlinet drift og styrke virksomhedens muligheder for at servicere kunderne endnu bedre.
De nye lokaler giver samtidig mulighed for at afholde kundeseminarer, workshops og produktdemonstrationer, hvor teori og praksis kan kombineres til gavn for både kunder og samarbejdspartnere. Gode parkeringsforhold og adgangsforhold for lastbiler er ligeledes en del af de nye faciliteter.
Efter knap seks år med opbygning af Velosit på det danske marked ser virksomheden frem til at fortsætte udviklingen fra de nye rammer i Vejle og byde kunder, samarbejdspartnere og leverandører velkommen.
Du er inviteret til indvielse af vores nye lokaler
I forbindelse med flytningen inviterer Velosit Danmark kunder, samarbejdspartnere og leverandører til indvielse af de nye lokaler:
Ulvevænget 3B, 7100 Vejle
Fredag den 21. august 2026
Kl. 12.00 – 16.00
På dagen vil der være mulighed for rundvisning i de nye lokaler, mens Velosit byder på mad fra foodtruck samt øl og vand. Tilmelding sker til: th@velosit.dk
Vi glæder os til at se jer og fejre denne milepæl sammen.