Velosit Danmark og JP Erhvervsgulve indgår nyt samarbejde

Velosit Danmark og JP Erhvervsgulve vil sammen optimere tid og energiforbrug, med midlertidig vandtætningsløsning passende til DGNB certificerede projekter.

Samarbejde er guld værd i byggeriet og der anslås store besparelser, såfremt samarbejde kan udnyttes og en mere effektiv byggeproces kan opnås.
Det er baggrunden for det nye samarbejde mellem Velosit Danmark og JP Erhvervsgulve, hvor sidst nævnte netop har vundet deres første samlede ordre, på slidlagsgulve og midlertidig vandtætning af huldæk.

Det er velkendt at vandet ofte vandre ned gennem etage- byggerier, hvilket ofte er til gene for de etager hvor apteringsarbejdet er påbegyndt, herunder slidlagsgulve.
Efter flere tidsplans- ændringer og udsættelser har JP Erhvervsgulve søgt efter en løsning, hvorpå der effektivt og så DGNB venligt som muligt, kan vandtætnes.
Velosit Danmark har erfaringsmæssigt over de sidste par år, hos landets største entreprenører vist, at deres produkter til vandtætning af huldæk holder tæt og giver mulighed for en hurtigere fremdrift.

Løsningen er med til at optimere bygherres tidsplan, og giver en økonomisk gevinst ved færre ændringer og mindre energiforbrug forbundet med udtørringstimer.
På baggrund af membranens lave VOC tal kontra andre løsninger passer den godt til LCA beregningen og dermed DGNB certificerede byggerier.
Der kan bygges videre ovenpå membranen og denne kan efterlades på huldækket. Dermed spares en arbejdsgang væk med fjernelse af en midlertidig membran.
Erfaringsmæssigt og ligeledes en langt mindre vandmængde i huldækkene, som resultere i færre arbejdstimer ved tømning senere i projektet.

Efter god og konstruktiv dialog med test og gennemgang virksomhederne i mellem, var det for JP Erhvervsgulve klart, at løsningen ligger i god forbindelse og forlængelse af deres nuværende arbejde og ydelser. Derved blev samarbejdet aftalt og første projekt er nu i ordrebogen, hvor JP Erhvervsgulve både har solgt slidlag og vandtætning til det 13.900 m2 store Thors Tårn Projekt i Randers.

Et enormt spændende samarbejde som vi hos Velosit Danmark forventer os meget af. Vi er utrolig stolte over, at vores løsning kan indgå som pakkeløsning hos en af landets mest velkendte gulventreprenører.

Billede til nyhed svumme 1
Thors tårn velosit
billede til nyhed svumme 4